Menu
CC Hillerød

CC Hillerød

Donec sed odio dui. Maecenas faucibus mollis interdum. Aenean eu leo quam.

Hjemmeside adresse:

GRIBBEN Løbsdag

PÅ LØBSDAGEN

Afhentning af startnummer
Lørdag den 26. oktober kl. 10.00 - 13.00, er der mulighed for at hente sit startnummer hos Vega Cykler, Møllestrædet 6, 3400 Hillerød.

På løbsdagen 27. oktober udleveres startnumre i Alsønderup Idrætsforenings klubhus, Baunevej 10, 3400 Hillerød fra kl. 08:00. Kom gerne i god tid og undgå kø ved udleveringen.

Parkering
Parkering foregår ved Kulsviergården, Pibe Møllevej 7. Det henstilles at der ikke parkeres på Baunevej i vejkanten. Der vil være officials tilstede til at vise vej til parkering

Startprocedure
Lang rute starter kl 10:00.
Kort rute starter kl. 10:20.

De første 2½ km foregår på almindelige veje, hvorfor modkørende biler kan forekomme. Der vil her være masterbil foran feltet.

Under løbet
Ruten er afmærket med skilte.

2 gange pr. runde skal landevejen gennem skoven passeres. Der vil her være poster/vejvisere.

Ligeledes skal jernbanen passeres 4 gange pr. runde. Her vil der også være poster.
Skovstien bliver spærret når togene passerer. Denne afspærring skal respekteres.

Mål
Kør kun i mål hvis du har gennemført din distance ;-) 
Kør aldrig tilbage over målstregen efter du er kommet i mål, men fortsæt rundt om klubhuset, hvor du finder vores berømte kagebord og en tiltrængt sandwich og lidt at drikke. Det er også her vi kårer de tre hurtigste herrer og damer på hver distance både cross og MTB.

Forplejning
Efter mål er der væske, kage, frugt, sandwich m.m. På ruten er der depot med væske og bananer så du slipper for at gå kold inden du når tilbage.

Resultater
Resultater offentliggøres i målområdet hurtigst muligt efter målgang og kan efterfølgende se på DCU tilmeldingssiden.

Lodtrækningspræmier
Vindere af sponsorpræmier fra Vega cykler kan ses efter målgang. Præmie afhentes ved forplejningen ved fremvisning af startnummer. Hent på dagen - vi gemmer ikke præmierne...

Motionsløb
Tilsidst vil vi bare huske jer på, at det er et motionsløb, og færdselsreglerne derfor skal overholdes. Samtidigt opfordres I til at vise mest mulig hensyn til skovens øvrige gæster.

Deltagelse sker på eget ansvar.

GRIBBEN information

INFORMATION

Start og mål
Alsønderup skole
Baunevej 10, Alsønderup
3400 Hillerød
Se på kort

Startgebyr

Lang rute (ca. 75 km): kr. 225
Kort rute (ca. 40 km): kr. 175

Efter 25/10 stiger prisen med 100,- for begge distancer!

Starttidspunkt
Lang rute MTB og Cross klassen (ca. 75 km): kl. 10:00

Kort rute MTB og Cross klassen (ca. 40 km): kl. 10:20

Nummerudlevering og efteranmeldelse
Lørdag den 26. oktober kl. 10.00 - 13.00, er der mulighed for at hente sit startnummer hos Vega Cykler, Møllestrædet 6, 3400 Hillerød. Her vil der også være mulighed for at efteranmelde sig, det koster det almindelige startgebyr + 100 kr.


Ved startstedet i Alsønderup vil der være udlevering af startnumre fra kl. 08:00.
Efteranmeldelse på løbsdagen koster udover det almindelige startgebyr +100 kr.

 

Parkering

Parkering foregår ved Kulsviergården, Pibe Møllevej 7. Det henstilles at der ikke parkeres på Baunevej i vejkanten. Der vil være officials tilstede til at vise vej til parkering

Omklædning og bad
Der er mulighed for omklædning og bad, samt spuling af cykel ved start/mål i Alsønderup.

Force Majeure
I tilfælde af at Skov & Naturstyrelsen eller Politiet lukker skoven for publikum på løbsdagen pga vejrforholdene, refunderes startgebyret ikke.

Abonnér på dette RSS feed

Kontakt CC Hillerød

Adresse & klublokale:
Frederiksborg Byskole
Carlsbergvej 13
3400 Hillerød


Skriv til os via kontaktformularen.

Bliv sponsor for CC Hillerød

Kunne du tænke dig at hjælpe CC Hillerød med at tilbyde vores medlemmer de bedste rammer og muligheder for at udvikle sig? Så kontakt os hurtigst muligt og hør om mulighederne for etablering af et samarbejde!